Om os

På kontoret møder du

Signe Naessing
Strategisk kreativ & Founder

Strategisk kreativt menneske med over 10 års erfaring for tiltag, projekter og materialer til netop denne målgruppe.

Desuden også markedsfører, redaktør, fotograf, forfatter, skribent, ide- og konceptudvikler og founder af virksomheden SÆRPRÆG samt ophavskvinde bag danse- og bevægelsesmetoden The Feel Good Way, som netop henvender sig til mennesker med udviklingshandicaps.

Signe kan fanges på signe@viervenner.dk

Laila Rosenberg Ardal
Koordinator og formidlingsmedarbejder

Årelang pædagogisk erfaring med målgruppen igennem ansættelser og som selvstændig projekttager.

Laila er en yderst vellidt og elsket formidler rundt på landets institutioner. Hun har en evne til at se igennem systemer, så de altid ender med den bedste og mest fornuftige løsning.

Hun har samarbejdet med Signe gennem 10 år, både som medarrangør og udøver af dans på de store scener, og som sparringspartner med, Vi er venner, på sidelinjen.

Du kan skrive til Laila på laila@viervenner.dk

Virksomheden Vi er venner

Vi er venner, er en venskabsapp for mennesker med udviklingshandicap, som giver dem nye venner, og gør dem mindre ensomme.

Vi er venner er en nyere virksomhed skabt af Signe, ud fra et hjertevarmt ønske om at gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicaps og en vision om, at nedbryde ensomhed og skabe en bedre hverdag præget af venskaber, fælles livgivende oplevelser og gode relationer for mennesker med udviklingshandicap.

En venskabelig mission

Hos Vi er venner er vores ønske at gøre livet sjovere, nemmere og fyldt med hjælp til selvhjælp for mennesker med udviklingshandicaps.

Vi tror på en bedre verden, og vi arbejder på at gøre en forskel.

Det er en del af Vi er venner’s mission at arbejde med hjertet og gøre noget ekstra for andre. Det gør vi helt bogstaveligt ved at give en del af vores overskud til venskabsfremmende tiltag og ideer, som kan skabe gode relationer både online og offline. Og det ligger i vores DNA at vi er social ansvarlige på alle måder.

Vores motivation og bevæggrund for at lave vores venskabsapp

  • Være med til at gøre en forskel i forhold til at nedbryde ensomhed.
  • Vi vil gerne være det kærlige skub i ryggen, som kan give selvtillid og mod til selv at kunne.
  • Kommunikation på en simpel måde som virker for alle.
  • Kunne give glæden ved “samhørighed” selvom man bor i hver sin ende af landet og derfor kun mødes online.
  • At kunne få muligheden for selv at finde venner ud fra en fælles interesse.
  • At kunne give en del af vores overskud til venskabsfremmende tiltag og ideer, som kan skabe gode relationer offline.

Målet er at tilbyde mennesker med udviklingshandicaps en vej, for selv at skabe nye venskaber og fastholde relationer på en måde, som virker for dem og i en form, som er udsprunget af deres egne ønsker.

Venskabelig hilsen

Vi er venner ♥