10. oktober 2018

Pitch for de nordjyske løver i Nordjysk Invest

Nordjysk Invest er en investeringsgruppe sammensat af hardcore forretningsmennesker i Ålborg, og torsdag d. 27. september kl. 12.00 stod vi med lettere bævrende knæ i Ålborg. Vi er venner var kommet igennem et smalt nåleøje og udvalgt til at få lov til at pitche for Nordjysk Invest.
For vi har brug for penge til at kunne komme videre med venskabsapp’en. En del penge. En del mere end vi selv kan samle sammen. Så med et klart pirch og et ret højt humør gik vi ind i konference lokalet og fremlagde vores sag.

Godt Nordjysk pitch.

Og det gik godt. Faktisk mere end godt. Og lige nu venter vi. Venter på at de investere, som tilkendegav interesse for vores projekt vender tilbage.

Nordjysk Invest. Signe og Rasmus til pitch hos de nordjyske løver

Oven i hatten, så var vi også en del af et tvprogram på TV2nord. De sender nemlig til foråret en programrække om iværksætteri. Og her er Nordjysk Invest en del af det. Så dagen inden var Signe sammen med en kameramand og en journalist for at lave en forhistorie om Vi er venner og hvorfor vi havde valgt at søge hos Nordjysk Invest. Og på selve pitchdagen, fulgte et filmhold os hele vejen fra start til slut. Det var sjovt og spændende at være med til, og så gav det lige lidt ekstra stress oveni hatten.

Vi håber, vi har fanget investerenes interesse, at de kan se det gode i Vi er venner og at vi sammen med dem kan lave et virkeligt godt produkt, som kan være med til at nedbryde ensomhed for netop vores målgruppe; Mennesker med kognitive handicaps.

I november forsætter vi vores pitchrunde med Venture City Horsens. Det bruger vi i øjeblikket en del tid på at forberede os til.

Alt i alt er der lige lidt for meget spænding at spore her hos os, og hold nu op hvor vi glæder os til at kunne fortælle meget mere.