Workshop for brugere, pårørende, støttepersoner og pædagogisk personale til mennesker med udviklingshandicap, der vil lære hvordan man på en nem, tryg og elektroniske måde kan få nye venner  (og meget mindre ensomhed)  i sit liv med venskabsapp’en Vi er venner

Ville du ønske, at du med ro i maven kunne sende din voksne søn eller datter eller dine borgere ud på et socialt medie, som var skræddersyet til dem, hvor de kunne blive en del af et online fællesskab og få nye venner, hvor du ovenikøbet var sikker på, at sikkerheden var helt i top, og hvor deres digitale dannelse blev udviklet og fastholdt?
Så skal du deltage i workshoppen torsdag d. 24. oktober i Århus.

Oplæg ved Frederik Svinth:
Hvad kan vi hver især gøre for at bekæmpe ensomheden?

Frederik er: Foredragsholder med personlig nerve, klummeskribent, iværksætter bag SNAK og amatørtænker.

På workshoppen lærer du helt konkret:

hvordan man kan lave historier på profilsiden
og hvad de kan bruges til. Her er forskellige muligheder, som alle sammen ligger i telefonen

hvordan man kommunikerer med hinanden
også selvom man ikke er så god til at læse og skrive

hvordan man finder nye venner
som deler ens interesse

hvor nemt det er at få hjælp
support og hjælp kan man altid få – endda på flere måder

hvordan man opretter sig som bruger
Og hvorfor vi har valgt at gøre det på netop den måde

hvordan man kan blokere opslag og venner, hvis de ikke opfører sig ordentligt
Du vil se at den mulighed altid er tilstede og du får indblik i hvordan vi håndterer sådanne blokeringer

Det betyder at, du nu er klædt på til spørgsmål om, hvordan app’en helt konkret virker, og du har selv den indsigt du behøver for nemt at kunne hjælpe, uden at skulle bruge for lang tid på at finde svaret eller prøve dig frem.

Du får også:

viden om hvordan vi digitalt uddanner
Sociale medier kan være wild west for mennesker med udviklingshandicaps. Venskabsapp’en skal være et rart sted at være for alle – derfor uddanner vi vores brugere bedst muligt

indblik i hvordan vi arbejder med ugentlige aktivitetshandlinger
og hvorfor vi gør det

helt klare meldinger på hvordan vi beskytter og passer på vores brugere
bliver man overvåget i app’en? Er der nogle, som lytter med? Bliv klogere på, hvordan vi håndterer sikkerheden

overblik over hvordan og hvornår man går fra gratis brug til betalt brug
trækkes betalingen med det samme? Hvor lang tid kan man prøve? 

at vide hvordan man kan stoppe med at bruge app’en og hvad der skal til
du ser helt konkret hvordan man melder sig ud og hvor nemt det er

indsigt i hvordan og hvorfor app’en er blevet skabt
vi giver dig et glimt behind the sceneog fortælle hvorfor vi brænder så meget for den her sag

mulighed for at møde vores supportteam og superbrugere
så du skal se, at det er rigtige mennesker, og at de er utrolig venlige og hjælpsomme


Og som en ekstra lille godbid har vi lavet en manual til dig, hvor alle svar kan findes. Den får du med hjem. Selvfølgelig med trin-for -trin forklaringer, så den er nemt og overskueligt at bruge.

Og ja, selvfølgelig sidder vi klar til at opretter brugere, så I kan komme i gang lige med det samme og allerede have et par nye venner blinkende i baglommen på telefonen.

Denne workshop er for dig, som:

 Er far, mor, søster, bror til en voksen med et udviklingshandicap og som måske er lidt utryg ved endnu et socialt medie, men gerne vil have at der var flere venskaber og mindre ensomhed for dit familiemedlem

 Arbejder med mennesker med udviklingshandicaps. Du er pædagog, støtte, hjælper eller måske frivillig, og er nysgerrig på hvad det her nye sociale medie kan – og især om det giver dig mere arbejde

 Sidder som leder i en organisation, i kommunen, på en uddannelse, højskole eller dagstilbud, og overvejer om venskabsapp’en kunne være det redskab, som skal til for at mindske ensomhed, for at styrke interessefællesskaber og for at styrke borgernes digitale læring.

✓ Når du går hjem fra workshoppen har du:

✓ Ro i sindet – for nu ved du hvad det handler om

✓ Alle forudsætninger for at kunne hjælpe, vejlede, støtte og motiverer til brug af app’en

✓ En knivskarp forståelse for, hvor sikkert et medie app’en er

✓ Et stærkt fundament til at kunne vejlede borgere, om hvorvidt app’en vil være et godt sted for dem

✓ Fået sat ansigt på dem, som står bag app’en og du ved nu hvem, der sidder i den anden ende

Dem skal du høre på workshoppen

Frederik Svinth
Foredragsholder med personlig nerve, klummeskribent, iværksætter bag SNAK og amatørtænker

“Gode samtaler og relationer er nøglen til trivsel. En kultur, der fordre nysgerrighed, hvor man tør åbne op om egne og organisatoriske udfordringer, er en kultur der forbygger stress og mistrivsel.

Jeg er sikker på at vi som mennesker har brug for gode samtaler, og for at få dem, skal vi have ord der kan italesætte vores tanker.
“Vi skal snakke noget mere sammen”

Signe Naessing
Strategisk kreativ & Founder af Vi er venner app’en

Strategisk kreativt menneske med over 10 års erfaring for tiltag, projekter og materialer til netop denne målgruppe.

Desuden også markedsfører, redaktør, fotograf, forfatter, skribent, ide- og konceptudvikler med virksomheden SÆRPRÆG samt ophavskvinde bag danse- og bevægelsesmetoden The Feel Good Way, som netop henvender sig til mennesker med udviklingshandicaps.

Laila Rosenberg Ardal
Koordinator og formidlingsmedarbejder

Årelang pædagogisk erfaring med målgruppen igennem ansættelser og som selvstændig projekttager.

Laila er en yderst vellidt og elsket formidler rundt på landets institutioner. Hun har en evne til at se igennem systemer, så de altid ender med den bedste og mest fornuftige løsning.

Hun har samarbejdet med Signe gennem 10 år, både som medarrangør og udøver af dans på de store scener, og som sparringspartner på Vi er venner helt fra den spæde idestart.

Din investering i mere ro i din sociale medie-mave og konkret viden om venskabsapp’en er 2 timer af din torsdag eftermiddag. Workshoppen er helt gratis at deltage i.

Og vi ved godt, at din tid er kostbar, så derfor lover vi at holde os skrapt til tidsrammen. Så kan du nå hjem til aftensmaden, og vi kan nå at sætte stole på plads inden den automatiske dørlås smækker.

Workshoppen foregår:

Torsdag d. 24. oktober kl. 16.00 – 18.00

Hvor:
Lyngåskolen. Graham Bells vej 1D. 8200 Århus N
Vi skal være i salen, men vi står og tager imod dig i døren.

Det hele er handicapvenligt og med både gode parkeringsmuligheder og selvfølgelig er der elevator ned til salen. Og toiletterne er både nemme at komme til og her kan man også komme ind med en kørestol.

3 argumenter for at sikre din plads på workshoppen lige nu:

1: Du er efter workshoppen ’uddannet’ i app’en og ved hvordan den virker

2: Du får selv syn for sagen – og ro i maven, for du har set at app’en er sikker at bruge

3: Du kan fremover snakke med, når samtalen falder på app’en

Vil du med på venneturen?
Hvordan virker den app? Er den nu sikker at bruge? Kan min søn eller datter være med? Er der workshops eller aktiviteter man kan deltage i? Og mange, mange andre spørgsmål kan du få svar på, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

1. november lancerer vi også Venner på tur. En landsdækkende arrangementskalender for netop mennesker med udviklingshandicap. Vi sender dig aktiviteterne og gode besøgssteder i dit område løbende.
Og selvfølgelig kan du altid afmelde dig med et enkelt klik